Cystoskopi

Hvorfor laves en cystoskopi

Hvis du oplever blod i urinen, hyppigt har urinvejsinfektioner og tidligere har fået foretaget en behandling i forbindelse med urinvejene laves en kikkertundersøgelse med et tyndt rør, et cystoskop.

Hvordan foregår en cystoskopi

Før undersøgelsen kan gå i gang får du et par engangsbukser på. Du vil placeres på ryggen hvorefter de ydre kønsorganer bliver vasket vha. desinficerende opløsning. Herefter vil der blive sprøjtet noget lokalbedøvende gel ind i urinrøret, således at ubehag under undersøgelsen bliver mindsket. Cystoskopet er udstyret med et lille kamera, så blæren og urinrøret visualiseres under undersøgelsen. Under undersøgelsen vil der blive løbe væske ind i blæren indtil du føler spænding. Dette sker ved at der løber klar væske ind i blæren via cystoskopet. Ved afslutning af undersøgelsen lader man vandet selv så blæren tømmes.

Efter undersøgelsen

Du vil få et trusseindlæg, så bedøvelsesgelen ikke løber ud i bukserne. Du vil normalt mærke en større trang til at lade vandet og svie i denne forbindelse kan opstå de første 4-5 timer efter undersøgelsen. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske det første døgn. Samtidig skal du være opmærksom på at der kan være blod i urinen op til 24 timer efter undersøgelsen.