Information om brok

Hvad er brok?

Brok er en udposning af bughulen gennem en åbning eller et svagt sted i bugvæggen. Indre brok kan forekomme som f.eks. spiserørsbrok, mens ydre brok typer kan være navle-, lyske- eller vandbrok. Ydre brok ses som en bule f.eks. ved hoste hvor presset på bugvæggen øges. Brok rammer hyppigere mænd end kvinder.
I nogle tilfælde kan tarmen være indeklemt i brokket, hvilket kan give kraftige smerter og
ømhed. Denne form for brok skal opereres med det samme.