Information om hæmorider

Hvad er hæmorider?

Hæmorider er en slags åreknude ved endetarmen, de kan både sidde indenfor og udenfor endetarmsåbningen. De skyldes at tarmslimhinden, med tilhørende blodårer, bliver løs og bevæger sig ned mod endetarmsåbningen. Hæmorider kan inddeles i 4 grader baseret på størrelse;

  • Grad 1 er de mindste og bløder kun
  • Grad 2 buler ud ved pres og svinder ind igen
  • Grad 3 buler konstant ud men kan skubbes ind på plads
  • Grad 4 buler ud og kan ikke skubbes ind på plads

Hvordan opleves det?

Du kan opleve symptomer som

  • Svie
  • Kløe
  • Smerte
  • Lyserød og dryppende blødning fra endetarmen

Hvordan diagnosticeres det?

Ved undersøgelse af hæmorider benyttes en kort kikkert (anoskop), der giver lægen adgang til at kigge ind i endetarmen og herudfra lave en vurdering.

Behandling:

Som ofte behandles hæmorider med en såkaldt elastikbehandling. Her påsættes et gummibånd på roden af hæmoriden således at blodforsyningen hertil stopper og hæmoriden derved ”visner” (nekrotiserer).