Negleresektion

Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse. Nedgroede negle kan opstå når neglenes siderande trykkes ned i neglefalsene, typisk på grund af ydre faktorer såsom forkert fodtøj eller uhensigtsmæssig klipning af neglen. 

I nogen tilfælde kan en fodterapeut udbedre problemet ved at påsætte en bøjle, er dette ikke muligt vil en operation kunne afhjælpe tilstanden. 

Ved en operation kan man få opereret den del af neglen, der er i neglefalsen væk, en såkaldt negleresektion. Det er et lille indgreb som kan gøres i lokalbedøvelse, dog kræver det ofte nogle dage hjemme, da de første par dage godt kan være forbundet med smerter.

Der er risiko for recidiv, hvor neglen gror ud på ny og skaber samme problematik og en ny operation kan blive aktuel.

Scroll til toppen